I mere end ti år holdt jeg øje med Dubois-ejendommen i skyggerne, opmærksom på hver detalje og hver stilhed, uden nogensinde rigtig at eksistere i familiens øjne.
I mere end ti år arbejdede jeg som sygeplejerske på Dubois-ejendommen. I denne store ejendom var jeg overalt og alligevel næsten usynlig. Jeg kendte husets vaner, morgenens stilheder, sorgerne der ikke blev fortalt. Min rolle var at tage mig af mig selv, uden nogensinde rigtig at eksistere i familiens øjne.