Efter det måtte vi konstant kæmpe for at betale hospitalsregninger, begravelsesudgifter og alt andet, hun skyldte for sin uddannelse.
Natten over gik hun fra “fremtidig sygeplejerske” til “enke uden eksamensbevis og med et barn”.
Så hun tog en refleksvest på og blev “skraldekonen”.
Ingen ville ansætte ham.
Den kommunale vejafdeling gik ikke meget op i eksamensbeviser eller huller i CV’et.
Så hun tog en refleksvest på, kravlede ind bag i en lastbil og blev “skraldekonen”.
Det gjorde mig til “affaldskvindens barn”.
“Du lugter som en skraldebil.”
I folkeskolen rynkede børnene på næsen, når jeg satte mig.
“Du lugter som en skraldebil,” sagde de.
“Pas på, han bider”
I mellemskolen var det rutine.
Hvis vi lavede gruppearbejde, var jeg det sidste valg, reservehjulet.
Hjemme var jeg dog en anden person.
Mit yndlingssted endte med at være bag automaterne nær det gamle auditorium.
Stille. Støvet. Selvfølgelig.
Hjemme var jeg dog en anden person.
