Andrew bar disse sko praktisk talt hver dag. Regn, mudder eller solskin betød ikke noget. For andre var det almindelige sneakers. For ham var de en forbindelse til hans far. For
to uger siden blev sålerne endelig fjernet. Jeg lovede Andrew, at jeg ville skaffe ham nye sko, selvom det var økonomisk svært på det tidspunkt. Jeg havde mistet mit job som servitrice og måtte regne præcist ud for hver udgift.
Men Andrew rystede straks på hovedet.
“Jeg kan ikke have andre sko på, mor. De er fædre.”
Så lagde han en rulle tape i min hånd.
Jeg kiggede først på ham og derefter på skoene.
“Okay. Vi kan godt klare det.”
Jeg satte forsigtigt sålerne fast og tegnede endda små mønstre på tapen. Næste morgen tog Andrew de reparerede sko på og gik i skole. Han hævdede, at ingen ville lægge mærke til noget.
Om eftermiddagen kom han tilbage usædvanligt stille. Uden at se ordentligt på mig gik han direkte ind på sit værelse. Kort efter hørte jeg ham græde.
Jeg satte mig straks ved siden af ham.
“Drew, hvad skete der?”
Han var tavs et stykke tid.
“Børnene så mine sko.”
Jeg lagde armen om ham.
“Og hvad sagde de?”
“De grinede af det.”
Han fortalte mig, at nogle børn havde peget på gaffatapen og kommet nedsættende bemærkninger om vores situation. Andrew prøvede at være stærk, men jeg indså, hvor meget den dag havde optaget ham.
Næste morgen troede jeg, at han ikke ville tage skoene på mere. I stedet satte han sig ned og rakte ud efter dem igen.
“Drew, du behøver ikke have den på i dag.”
“Jeg tager dem ikke af, mor.”
Hans stemme var rolig, men beslutsom.
Så jeg lod ham gå i skole.
Klokken 10:30 ringede min telefon pludselig.
På udstillingen var skolens nummer.
“Hallo?”
I den anden ende svarede rektor Thompson.
“Frue, jeg har brug for dig i skolen.”
“Er Andrew okay?”
Et øjeblik var der stille.
Så sagde Thompson noget, der straks fik mig til at rejse mig op:
“Andrew har det fint. Men der skete noget her til morgen, som du absolut må se med egne øjne.”
Da jeg nåede skolen lidt senere, ventede sekretæren allerede på mig. Uden nogen forklaring førte hun mig ned ad gangen til fitnesscentret.
Hun åbnede døren.
