Sygeplejersken, der oplyste mine mørkeste nætter
Jeg var på nippet til at miste livet den dag, min søn blev født.
I ti lange dage blev vi begge på hospitalet. Min baby, skrøbelig og kæmpende for sit liv, lå på intensivafdelingen, mens jeg krøb sammen i et lille rum nede ad gangen, langt oftere vågen end sovende. Jeg var helt alene. Ingen familiemedlemmer ved min seng. Ingen velkendt stemme. Kun maskinernes uophørlige summen, urets tikken og frygten, der sneg sig ind med største intensitet efter midnat.
