Der findes så enkle gestusser, at man aldrig forestiller sig, at de kan føre til forvirring. Et hurtigt kram, et vidende smil, en beroligende tilstedeværelse i et sted, der ofte var ladet med følelser. Og alligevel var det netop dette lille øjeblik af ømhed, der uforvarende udløste en af de største misforståelser i mit professionelle liv.
Samarbejdende, et diskret men dyrebart bånd
At arbejde på samme hospital som min far, Julien, har altid været en stille stolthed for mig. Han havde viet næsten tredive år til det som sygeplejerske, værdsat for sin ro, sin professionalisme og den diskrete humor, der beroliger selv i anspændte situationer. For mit vedkommende arbejdede jeg i socialforvaltningen og fulgte familier i øjeblikke, hvor alt pludselig føltes for tungt.
Vores tidsplaner krydsede sjældent. Så da vi tilfældigvis mødtes i en gang, havde vi denne lille ritual: et kort kram, intet demonstrativt, bare en gestus for at sige “Jeg er her.”
